Det specialiserede afsnit.

Målgruppen:
Er borgere med komplekse problematikker ofte svære adfærdsmæssige problemer som eksempelvis en udadreagerende adfærd, og psykiatriske symptomer.

Borgere med en problemskabende /udadreagerende adfærd, som ikke kan rummes på de almen demens midlertidige eller faste demens pladser.

Der vil ofte være tale om borgere med en dobbeltdiagnose, hvor demenssygdommen fylder mest i det samlede billede af borgeren. Der er tale om borgere, der har svært ved at fungere alene og skal have betydelig professionel hjælp for at kunne agere i sociale sammenhænge.

Beskrivelse af afsnittet:
Afsnittet består af, 6 pladser/boliger, med egen udgang til lukket gårdhave, lille the køkken og et stor rumligt badeværelse. Der er udgang til fælles opholdstue og køkken fra boligen. Det fysiske miljø er indrettet efter målgruppen, da borgerne i afsnittet ikke tåler mange stimuli.

Når borgeren er visiteret til en plads, indledes en udredning og afklaring af borgerens funktionsevne - fysisk, psykisk, socialt samt vurdering af støttebehov, herunder afklaring af behov for fremtidig bolig.

Hverdagen bliver struktureret og forenklet i forhold til den enkeltes døgnrytme og behov for stimuli eller moderat skærmning, da det er et fremtrædende behov hos målgruppen, som dårligt tåler stimuli.

Med en socialpædagogisk tilgang, synligt nærvær og støtte kan konflikter i sociale situationer forebygges.

Der ydes støtte til hverdagslivet og udvikling af beboerens livskompetencer.
Behov og støtte i forbindelse med somatisk sygdom er ligeledes en del af afsnittet. Medicinreguleringer sker i tæt samarbejde med geronto psykiatrien og egen læge.

Samarbejde med pårørende vægtes højt.

Målet:
Er at stabilisere den enkelte borgers tilstand samt at borgerens livsindhold og livskvalitet kan udvikles eller fastholdes, så borgeren kan tilbydes en fast bolig. Der arbejdes målrettet med at opfylde 5 grundlæggende behov: tilknytning, identitet, inklusion, trøst og meningsfuld beskæftigelse.

  • Tilknytning: Vi tilhører alle en social art hvor vi har behov for at etablere tilknytning til andre. Behov for tilknytning/fællesskab varer ved hos personer med en demenssygdom.
  • Identitet: At vi vide hvem man er kognitivt og følelsesmæssigt.
    At have kendskab til den enkeltes livshistorie, når en person med en demens sygdom ikke kan holde fast i sin egen narrative identitet på grund af hukommelsessvigt, kan den stadig opretholdes af andre.
  • Inklusion: At være en del af en gruppe er essentielt for at overleve. Behovet for inklusion er lige så vigtigt for personer med en demenssygdom.
  • Trøst: Det rummer en betydning af ømhed, nærvær, lindring af smerte og sorg, beroligelse for ængstelighed samt tryghedsfornemmelse som kommer af det at være tæt på en anden. Med en demenssygdom vil behovet for trøst sandsynligvis være særlig stor, når en person skal forholde sig til en følelse af tab, hvad enten den opstår på grund af svigtende evner eller afslutning på en livsform der har fungeret i lang tid.
  • Beskæftigelse: At være beskæftiget betyder at være involveret i livsprocessen på en måde, som trækker på personens evner og kræfter. Personer med en demenssygdom har stadig behov for beskæftigelse. Jo mere der vides om personens fortid og i særdeleshed om kilder til det der giver tilfredshed, des større sandsynlighed er der for at kunne finde en løsning
Sidst opdateret: 21.10.2014